Antibiotika forbruget holdes i de nordiske lande på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med det sydlige Europa og USA . Resistente bakterier eller bakterier der ændrer resistens er ikke et ukendt fænomen, heller ikke i Norden , problemet her er dog meget mindre.

Man har i de senere år rettet blikket mod landbruget som i sin higen efter produktionsfremme har brugt store mængder antibiotika/antibiotikalign. vækstfremmere, så  der er skabt problembakterier som Salmonella DT 104 og resistente E. coli

Der er i Grønland påvist 4 MRSA -tilfælde siden 2001,problemet er indtil videre lille.

Der er i peroden 2006 -2008 fundet 7 tildfæde af ESBL - dannende E.coli / Klebsiella, problemet synes at tiltage - de 4 er fundet det seneste 1/2 år.

ESBL-dannende bakterier er udover at være resistent for alle penicilliner inkl. cephalosporiner ofte også resistent for Gentamicin og Ciprofloxacin.

Endvidere er der gjort et fund af en ciprofloxacillinresistent gonococ,som er importeret .

Jeg har en vag forestilling om at antallet af E.  coli resistent for  Ampicillin,Sulfa,Trimethoprim   er steget de senere år , det må selvfølgelig komme an på en optælling ved lejlighed, som desværre er svær at finde i arbejdstiden.

Alle prøver med relevante fund afgives med resistensoplysning for bakterien. Dette betyder ikke at laboratoriet anbefaler brug af antibiotika i givne tilfælde.

Bakterier der i laboratoriet  findes sensitive for et antibiotika , er det måske ikke i organismen da det ikke er altid at et antibiotika trænger hen til infektionsstedet  ex. absces.

Prøvesvaret påføres S, for sensitiv der kan behandles med alm. dose. I ,for intermediær følsomhed, her kan behandles med alm. dose ved urinprøver, samt lokal virkende ex øjendråber. R , for resistens der kan ikke opnås effekt selv ved store doser.

Sensitiviteten for et stof kan angives på baggrund  af resistensbestemmelse udført ved resistenstabletter, eller en MIC som angiver den mindste inhibitationskoncentration, som er den konc.

der        skal til for at slå bakterien ihjel, i praksis skal der en koncentration til som ligger 5 - 10 gange højere end MIC angiver.  (her MIC for Staph. aureus fundet i bloddyrkning)

En resistensbestemmelse er ikke ,som nogen vil have det  til, "bare at smøre lidt snot eller pus ud på en plade, også et par tabletter på"  det er selvfølgelig ikke noget du kunne finde på, men det er desværre noget der udføres  af læger på nogle kystsygehuse. For at at kunne bruge en resistensbestemmelse skal man have identificeret den/de bakterier der er i prøven. Herudover skal bakterierne have rigtige vækstvilkår, en Haemophilus Influenza kan f.eks. overhovedet ikke vokse på den plade i sætter tabletterne på ! I øvrigt kan man ikke automatisk tro at en tabletzone er hvad den giver sig ud for at være !

For at der kan udgives bedst mulig resistenssvar, er det nødvendigt at rekvisitionen er udfyldt  med oplysning om antibiotika , ellers udføres kun en standard resistens og det er ikke sikkert  at den indeholder lige netop det  du har til hensigt at give patienten.